Den grønne dagsorden tager en suveræn førsteplads i forbindelse med det kommende folketingsvalg og valg til Europa-Parlamentet. Bæredygtighed er på alles læber – også i hotel- og restauranterhvervet. I HORESTA mener vi, at innovation - og ikke afgifter - er vejen til et endnu grønnere erhverv. For viljen er der, og med politisk gulerod frem for pisk kan det store potentiale blive realiseret.

Dansk turisme er nemlig allerede inde i en positiv bæredygtig udvikling, og Danmark har været forgangsland på området i mange år.  Danmark var et af de første lande, som fokuserede på bæredygtige destinationer og har for eksempel udviklet turismens internationale miljømærke Green Key, som nu findes i på 3.000 turistvirksomheder i 58 lande. Ambitionerne stopper dog ikke her, og mere kan gøres for at skabe rammerne for bæredygtig udvikling i erhvervet.

Det kan blive endnu lettere at blive ”grøn”, og med politisk opbakning kan omstillingen gå endnu hurtigere, end vi er vidner til i dag. For HORESTA er det vigtigt, at det ikke besværliggør det daglige arbejde i virksomhederne og ej heller går ud over kvaliteten af både det produkt og den service, som vi giver gæsten. Skal endnu flere virksomheder med i den bæredygtige omstilling, så er vi nødt til at satse endnu mere på udviklingen af initiativer og produkter, som har fokus på både ansvarlighed og kvalitet, uden det fordyrer gæsternes oplevelse.

Her er videndeling også afgørende, og vi skal fremhæve og profilere dem, der allerede gør meget, så resten af erhvervet kan inspireres og tage ved lære. De gode eksempler inkluderer blandt andet Sinatur-hotelkæden, der vil være CO2-neutral, Sunset Boulevard der har sagt farvel til engangsplastik, Letz Sushi der fokuserer på bæredygtige fisk, og Green Solution House på Bornholm er et gennemført demonstrationsprojekt for bæredygtige løsninger.

Heldigvis er denne liste allerede langt, og erhvervet svømmer i gode eksempler og historier, hvilket har resulteret i, at der konkurreres internt om at kunne trække i ”den grønne førertrøje” og være først med nye tiltag. Det skaber innovation og nye måder at tænke på. Turismen har en unik position i forhold til at bidrage til FNs 17 Verdensmål, og virksomhederne kan inspirere private til energieffektivisering, initiativer mod madspild og meget mere.

Men øgede afgifter og regide regler kan være med til at sætte prop i den udvikling og stoppe den positive spiral, som branchen er inde i. Erfaringer viser, at afgifter og begrænsninger tager al energi og lyst ud af indsatsen. I HORESTA mener vi ikke, at minimumskrav sætter turbo på omstillingen, men blot giver en fælles lav barre for alle, så incitamentet til at gøre mere forsvinder.

Vi ønsker i stedet, at man fra politisk side skaber de rette (økonomiske) incitamenter til at hjælpe den bæredygtige udvikling på vej. Vi skal sikre - og ikke begrænse - den positive udvikling, der allerede er i gang. På den måde kan vi sikre, at væksten i dansk turisme også i fremtiden bygger på et bæredygtigt grundlag.

København sætter 46 mio. kr. af til kontrol med udlejning

Københavns Kommunes budgetaftale for 2027 afsætter samlet 46 mio. kr. til en ny boligpatrulje og den sagsbehandling, som indsatsen ventes at medføre. Patruljen skal blandt andet føre kontrol med ulovlig korttidsudlejning og ulovlig hoteldrift, men de konkrete beføjelser afhænger fortsat af kommende lovgivning.

Fyn får bedste turismehalvår i flere år

Fyn og Øerne nåede 1,58 mio. overnatninger i første halvår af 2026, hvilket er 4,6 pct. flere end året før. Fremgangen ligger over landsgennemsnittet og mærkes især på hotellerne, mens Odense har vækst i både ferie og erhvervsturismen.

Rosenborg Slot får nyt skatkammer til over 600 mio. kr.

Den Kongelige Samling er kommet et skridt videre med en omfattende fornyelse af Rosenborg Slot. Projektet skal give nye rammer for de mere end 500.000 gæster, der hvert år besøger slottet, og gøre det muligt at udstille flere af de kongelige skatte.

Log ind