Nu bliver det væsentligt nemmere for erhvervslivet at holde styr på udenlandske medarbejderes arbejdstilladelser, og det glæder HORESTA, som gennem flere år efterlyst rimelige regler på området.

Tirsdag vedtog et stort flertal i Folketinget bestående af regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, SF og Alternativet flere lovændringer for at forbedre muligheden for at ansætte udenlandsk arbejdskraft. 

De nye regler betyder, at myndighederne skal orientere virksomhederne, når medarbejdernes arbejdstilladelser udløber. Dermed er der håb om, at virksomhederne ikke længere uforvarende kommer til at overtræde reglerne.

Mange – også store – virksomheder i hotel- og restauranterhvervet har fået bøder på både 40.000, 50.000 og 60.000 kroner, fordi de har beskæftiget arbejdskraft fra 3. verdenslande, uden de i flere tilfælde har kunnet få kendskab til, at medarbejdernes arbejdstilladelser var udløbet.

”Det er utrolig positivt, at vores medlemmer nu slipper for en helt urimelig risiko og administrativ byrde. At holde styr på disse arbejdstilladelser er ikke bare komplekst og utrolig bøvlet. Oftest er det oplysninger, som myndighederne kender til, men virksomheder slet ikke kan få adgang til. Derfor giver det virkelig god mening, at myndighederne nu bliver pålagt at orientere virksomhederne”, siger Kirsten Munch, der er politisk direktør i HORESTA.

København sætter 46 mio. kr. af til kontrol med udlejning

Københavns Kommunes budgetaftale for 2027 afsætter samlet 46 mio. kr. til en ny boligpatrulje og den sagsbehandling, som indsatsen ventes at medføre. Patruljen skal blandt andet føre kontrol med ulovlig korttidsudlejning og ulovlig hoteldrift, men de konkrete beføjelser afhænger fortsat af kommende lovgivning.

Regeringen forventer stort prisfald fra lavere moms

Regeringen regner foreløbigt med, at omkring 96 pct. af den planlagte momsnedsættelse på fødevarer vil slå igennem som lavere priser for forbrugerne. Beregningen bygger på en antagelse om fuldt prisgennemslag fratrukket virksomhedernes administrative omkostninger ved et differentieret momssystem.

Log ind