Mindst 15 gange på et halvt år har Sony Music modtaget regninger fra hoteller rundt om i Danmark udstedt til en mand, som har udgivet sig for at være medarbejder hos Sony Music. Det er han bare ikke.
Med stor sandsynlighed har den samme mand, som tjekker ind på hoteller, også tjekket ind i Jyske Bank Boxen, i Royal Arena, på Oslo-færgen og så videre i sin ”arbejdsgivers” navn og bedt om at få sendt regningen til bogholderiet hos Sony Music.
”Vi er virkelig trætte af det, og derfor vil vi nu henvende os til hele branchen og advare imod ham. Vi har politianmeldt ham, men der er ikke så meget mere, vi kan gøre nu”, siger Charlotte Rørhauge, der er frontdesk manager hos Sony Music.
Ved flere lejligheder har svindleren oplyst det korrekte CVR-nr. og den korrekte mailadresse på bogholderiet, men han anvender ikke en officiel Sony Music mailadresse, når han sender e-mails.
Skulle I få besøg af en ansat fra Sony Music og I bliver i tvivl om rigtigheden af de angivne oplysninger, kan I kontakte Charlotte på [email protected] for at få verificeret identiteten. I kan også tjekke Sony Musics ansatte på hjemmesiden www.sonymusic.dk.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Erhvervsturister står for hver fjerde turismekrone
15-10-2026
-
København afviser loft over store events
15-10-2026
-
Europas turisme ventes at vokse med 3,1 pct.
15-10-2026
-
Konferencehotel droppes i Esbjergs udviklingsprojekt
15-10-2026
-
Københavns Lufthavn sætter rekord i september
15-10-2026
-
Hotel Faaborg Fjord får ny hotelchef
15-10-2026
-
Restaurantchef belønner medarbejdere med biler
15-10-2026