Med næsten 1,3 mio. hotelovernatninger i april var der stor fremgang at spore, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Flere end 115.000 nye overnatninger sammenlignet med 2018 blev det til. En del af forklaringen er, at påsken faldt i marts sidste år, men lægger man de to måneder sammen, oplever hotellerne stadig en fremgang på imponerende 5,6 pct. i antallet af overnatninger i forhold til året før.

Mens overnatningerne fra Sverige og Italien er næsten uændrede går alle øvrige markeder i top 10 frem, hvad angår hotelovernatninger. 7 ud af de 11 største markeder oplever endda tocifrede vækstrater. Bedst ser det ud med de kinesiske overnatninger, der vokser med 62,2 pct. sammenlignet med 2018.

”Det er glædeligt at se, hvordan turismen vokser over hele landet, og hvordan fremgangen er spredt ud over mange vigtige markeder. Samtidig kan vi se, at hotellernes investeringer i produktet tiltaler både danskere og udlændinge, da begge segmenter er i vækst. Der er dog også kommet nye værelser til, og derfor konkurrencesituationen for mange virksomheder en anden, end vi så for bare et eller to år siden. Det betyder også, at det ikke er alle hoteller, der har oplevet fremgangen i deres virksomhed”, fortæller HORESTAs formand Jens Zimmer Christensen.

Syddanmark præsterede bedst

15,4 pct. flere hotelovernatninger var de syddanske hoteller værter for i april sammenlignet med samme måned i 2018. Det var den største fremgang i landet tæt efterfulgt af Nordjylland, der oplevede en vækst på 14,1 pct.

Syddanmark havde en vækst på 26,2 pct. i antallet af udenlandske hotelovernatninger, som tyskerne, svenskerne, nordmændene og hollænderne alle bidrog til. I Nordjylland var særligt nordmændene gjorde brug af regionens hoteller med en vækst på 40,1 pct.

Ser man på antallet af overnatninger er de fleste dog foretaget på hovedstadens hoteller. Lidt over halvdelen af de nye overnatninger er kommet i København, men det er også her, der er åbnet flest nye værelser, fortæller Jens Zimmer Christensen.

Kapaciteten er øget med 4,1 pct. siden april 2018. Det svarer til næsten 2.000 nye hotelværelser, hvoraf ca. 1.200 er i København.

Fransk tv-program giver Danmark global eksponering

En ny fransk rejsedokumentar om Danmark kan potentielt nå 437 mio. husstande verden over. Programmet er produceret i samarbejde med VisitDenmark og en række destinationsselskaber og skal vise internationale seere flere sider af Danmark som rejsemål.

København forbyder reklamer for flyrejser og krydstogter

Københavns Kommune har som den første kommune i Danmark besluttet at forbyde reklamer for flyrejser, krydstogter og nye benzinbiler på kommunale arealer. Forbuddet omfatter blandt andet busstoppesteder og reklamesøjler.

Bestseller-ejer køber lufthavnsbygninger i Aarhus

Anders Holch Povlsens selskab Heartland køber bygninger og arealer i Aarhus Airport for 90 mio. kr. Handlen skal styrke lufthavnens økonomi, mens de tre ejerkommuner fortsat står for driften og udviklingen.

Log ind