Selvom der findes betalingskort og mange nye digitale betalingsmetoder vinder frem, så er det ikke tilladt for virksomheder at afvise kontanter. Det slår Forbrugerombudsmanden fast.

Ifølge kontantreglen skal virksomheder i tidsrummet fra kl. 6 til kl. 22 tage imod kontanter, hvis de modtager betaling med betalingsinstrumenter, som f.eks. betalingskort og -apps.

Kontantreglen har til formål at hindre diskrimination af kontantkunder, og der må derfor ikke opstilles betalingshindringer, der alene gælder for kontantkunderne.

I HORESTA så man gerne, at det var op til virksomhederne, om de ville modtage kontanter.

”Det er dyrt at håndtere kontanter, og der kan være risici forbundet med at have en kontantbeholdning i virksomheden. Derfor mener vi, at det bør være op til den enkelte virksomhed, om de ønsker at modtage kontanter”, siger HORESTAs erhvervsjuridiske chef Kaare Friis Petersen.

Kontantreglen omfatter ikke fjernsalg, såsom køb over nettet og telefonen, eller ubemandede selvbetjeningsmiljøer, f.eks. ubemandede benzintanke. I områder, hvor der er forhøjet risiko for røveri, er virksomhederne desuden alene forpligtet til at modtage kontanter fra kl. 6 til kl. 20.

Forbrugerombudsmand, Christina Toftegaard Nielsen, siger:

”Kontantreglen er til for at beskytte de forbrugere, der vil betale med kontanter. Hovedreglen er, at hvis en virksomhed tager imod betaling med kort eller betalingsapps, skal den også tage imod kontanter. Virksomheden må ikke begynde at sætte hindringer op, så det bliver sværere at betale kontant.”

Læs Forbrugerombudsmandens notat om kontantreglen

Kaare
Erhvervsjuridisk chef
Kaare Friis Petersen

Minister afviser flere penge til kamp mod greenwashing

Forbrugerombudsmanden får ikke ekstra midler til at håndhæve nye regler mod greenwashing. Erhvervsminister Martin Lidegaard fastholder, at myndigheden selv må prioritere indsatsen inden for sit eksisterende budget.

Regeringen dropper turismeskat men fastholder krydstogtafgift

Regeringens plan om en turistskat på overnatninger i København og Aarhus er ikke med i finanslovsudspillet. Til gengæld vil regeringen fra 2028 indføre en afgift på 200 kr. pr. krydstogtpassager, som ventes at indbringe staten 300 mio. kr. årligt.

Log ind