Endelig er den længe ventede Airbnb-aftale trådt i kraft. Den sikrer blandt andet skatteindberetning fra udlejerne, og det roste HORESTAs adm. direktør på DR P4 København.

Reguleringen indeholder også et udlejningsloft på 70 dage om året, som kommunerne dog kan hæve til 100. Denne del rummer dog et smuthul for udlejerne, fortæller HORESTAs direktør.

”Loftet gælder kun udlejning af hele boligen og ikke udlejning af værelser. Det betyder, at der faktisk ikke er en begrænsning, hvis du lejer et eller to værelser ud”, siger Katia K. Østergaard.

Med den nye model får Skattestyrelsen tallene til kontrol, men udlejerne skal fortsat indberette udlejningen af boligen i år og næste år. Fra 2021 bliver lejeindtægterne overført direkte til selvangivelsen.

Det er ikke tilstrækkeligt, siger Katia K. Østergaard:

”Vi ønsker en generel registrering af de personer, der korttidsudlejer via Airbnb og lignende tjenester. Der er stadig mange platforme for privatudlejning og et stort marked, som myndighederne ikke har en jordisk chance for at foretage kontrol af”.

Turismeskat kan indbringe staten 350 mio. kr. i to byer

En turismeskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus kan give staten en årlig indtægt på omkring 350 mio. kr. Det viser nye beregninger fra skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt, der samtidig understreger, at der er betydelig usikkerhed om konsekvenserne.

Fem forhold kan afgøre turistskattens skæbne

Regeringen overvejer ifølge et internt notat en turistskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus som led i finansieringen af et kommende skatteudspil. Turistmonitor peger i en analyse på uenighed om både selve afgiften og anvendelsen af indtægterne.

Nye tal: Korttidsudlejning vokser markant i Danmark

Antallet af overnatninger via Airbnb, Booking.com og Expedia er steget 75 pct. siden 2019. HORESTA efterlyser bedre adgang til data, så myndighederne kan kontrollere, om reglerne for korttidsudlejning bliver overholdt.

Log ind