Hvordan finder man de rigtige medarbejdere, som forstår filosofien bag et nyt hotelbrand, når virksomheden endnu ikke har set dagens lys på det danske marked? Denne udfordring stod Moxy Copenhagen med forud for hotellets åbning til marts.
Her var tilgangen, at man i jagten på sine nye medarbejdere ikke bare søgte profiler, der kan løse opgaverne forbundet med at drive et hotel. Det handlede nemlig om at finde holdspillere, der også matchede og forstod virksomhedens kultur og filosofi.
Derfor havde man valgt at gøre auditions til en del af rekrutteringsforløbet, og flere end 100 ansøgere var inviteret over to dage. Her skulle ansøgerne blandt andet indgå i holdøvelser for at vise deres samarbejdsevner, og de fik også muligheden for at give en personlig præsentation på et minut for blandt andre hotellets direktør Camilla Jerre.
”Det er let at give et CV, men hvad er et CV? Jeg vil se, hvem personen er”, fortæller hun om beslutningen om at gøre brug af auditions.
Moxy Copenhagen var på jagt efter ca. 15 medarbejdere, der sammen skal løse opgaver i alt fra roomservice til front-desk og bar, når hotellet åbner sine 226 værelser. I alt fik hotellet flere end 300 ansøgere.
Moxy er et brand under Marriott, og Moxy Copenhagen vil blive drevet af Core Hospitality, som også driver Hotel Marina og Quality Airport Hotel Dan. Foruden Moxy-hotellet i Københavns Sydhavn, står Core Hospitality også overfor en åbning af et Moxy-hotel i Bergen i 2020.
Hør mere om den alternative rekrutteringsmetode i videoen her.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Scandic henter ny salgsprofil til prestigehotel på Aarhus Ø
02-10-2026
-
Nye tal: Korttidsudlejning vokser markant i Danmark
02-10-2026
-
Joe & The Juice investerer i medarbejdere og kultur
02-10-2026
-
Landsretten afviser anke om syv skyggehotellejligheder
02-10-2026
-
Villa Provence går efter Michelin-nøgle i Aarhus
02-10-2026
-
Kattegatcentret er blevet Green Key-certificeret
02-10-2026