Selv om der meget snart kommer et fast loft over, hvor meget man må korttidsudleje sin bolig, får det ikke nogen praktisk betydning i virkeligheden.

Grænsen kommer nemlig kun til at gælde for udlejning af hele boligen og ikke enkeltværelser. Med andre ord kan man udleje sin bolig som enkeltværelser, når man har opbrugt de tilladte dage, og det møder kritik fra hotellernes organisation, HORESTA.

”Konsekvensen er, at loftet over antal udlejningsdage reelt ikke får nogen betydning, og det er dybt problematisk”, siger Kirsten Munch, der er politisk direktør i HORESTA.

I det såkaldte Airbnb-forlig, som blev indgået før sommerferien, står der, at der indføres et loft på 30 dage for korttidsudlejning. Hvis man udlejer via en formidler eller en platform, der indberetter til SKAT, så kan man dog gøre det i 70 dage. Dette kommer af, at Airbnb har indgået en aftale med staten om at indberette alle udlejernes indtægter til SKAT. Og her er de ekstra udlejningsdage en belønning for Airbnbs indberetningsaftale med staten.

Henover efteråret er der arbejdet på at udforme et egentligt lovforslag, og det er i den proces, at udlejning af enkeltværelser er blevet undtaget.

”Konsekvensen er jo, at dette marked forbliver et ukontrollabelt vilde vesten, for det bliver umuligt at se forskel på, om der udlejes et værelse eller en hel lejlighed. Vi forstår simpelthen ikke, hvordan man kan finde på at lave den slags undtagelser”, siger Kirsten Munch.

HORESTA har taget kontakt til ordførerne for de politiske partier og til ministeren for at gøre opmærksom på problemerne i lovforslaget.

Hør Kirsten Munch Andersen på P4 København om den nye lovgivning her (fra 1:16).

Airbnb vokser kraftigt og møder kritik fra HORESTA

Antallet af overnatninger booket gennem platforme som Airbnb fortsætter med at stige. HORESTA kritiserer, at myndighederne angiveligt mangler overblik over udlejninger, der overskrider den tilladte grænse.

Regeringen dropper turismeskat men fastholder krydstogtafgift

Regeringens plan om en turistskat på overnatninger i København og Aarhus er ikke med i finanslovsudspillet. Til gengæld vil regeringen fra 2028 indføre en afgift på 200 kr. pr. krydstogtpassager, som ventes at indbringe staten 300 mio. kr. årligt.

Log ind