Copenhagen GO Hotel bliver nu 88 værelser rigere, så hotellet i alt har 219. Det sker med en innovativ modulløsning, som på to uger mere eller mindre konstruerer en ny hotelfløj. Derefter står der en spritny hotelejendom på seks etager, som blot mangler de afsluttende detaljer, før den kan byde velkommen til overnattende gæster.
Der er blot anden gang, at denne bygningsmetode bliver brugt i hotelerhvervet. Første gang var i Sverige, fortæller hoteldirektør Tim Tidman fra Copenhagen GO Hotel.
De eksisterende 131 værelser på Copenhagen GO Hotel er løbende blevet renoveret og åbnet for gæster. Til HORESTA afslører hoteldirektøren samtidig, at byggeplanerne ikke stopper her. Copenhagen GO får nemlig en ’lillesøster’, når virksomheden i 2020 åbner ca. 150 værelser i et helt nyt hotel på Lergravsvej på Amager.
Tim Tidman ser frem til at kunne invitere gæster inden for i de mange nye værelser. I udvidelsen af det eksisterende hotel har han lagt vægt på at kunne imødekomme behovene fra fremtidens gæster, og så har han udset sig nye målgrupper:
”Vi er ikke bange for de mange nye værelser, der er på vej i København. Vi fokuserer på, hvad der er vores styrker, og vi appellerer til mange forskellige segmenter. Med vores nye tilbygning imødekommer vi blandt andet behovene fra mange forskellige målgrupper med handicapvenlige værelser og long-stay værelser med lille køkken samt et forstærket produkt til ferie- og forretningsrejsende. Hertil kommer indretning af ’dorm rooms’ med 6-8 senge i de eksisterende bygninger,” fortæller han.
I renoveringen af de eksisterende bygninger er der blandt andet blev indrettet mødefaciliteter, så hotellet nu kan huse arrangementer med op til 100 personer. Og forventningerne til de nye værelser og faciliteter er store:
”Vi havde en belægning på ca. 88 pct. i 2018, og vi forventer en belægning på 85 pct. i 2019. Men vi er bevidste om, at det kræver nye tiltag, og vi kan ikke bare gøre, som vi altid har gjort, når vi næsten fordobler antallet af værelser”, siger Tim Tidman.
Fokus på bæredygtighed
Når udvidelsen på Copenhagen GO står klar, vil hotellet også have forstærket sit fokus på bæredygtighed. Copenhagen GO Hotel er allerede certificeret med turismens miljømærke Green Key og med det økologiske spisemærke. Hertil kommer, at den nye bygning er selvforsynende på energi. Et innovativt ventilationssystem genanvender nemlig overskudsvarme, som sikrer et lavere elforbrug og driftsomkostninger. Hertil kommer, at værelserne får en anti-bakteriel coating, som ikke tidligere er set i budgetsegmentet på hotelmarkedet.
Se mere på www.go-hotel.com og hør mere om, hvad der er lagt vægt på i udvidelsen af Copenhagen GO Hotel, og hvad gæsterne kan forvente sig i videoen med Tim Tidman her:
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Topkokke fra hele verden samles i København til nyt gastro-event
23-01-2026
-
Hotels Holding opruster med nyt hotel i København
23-01-2026
-
Avinor: Oslo risikerer at blive overhalet af Københavns Lufthavn
23-01-2026
-
Køge udbyder byggegrund med hotel som topprioritet
23-01-2026
-
Ny hoteldirektør skal styrke Rungstedgaards konferenceprofil
23-01-2026
-
HORESTA i DR P4 Syd: Ny lov om korttidsudlejning løser ikke problemet
23-01-2026
-
Stikprøvekontrol: Mange køkkener får påtaler for udstyr og hygiejne
23-01-2026
-
New York Times-omtale sender bookinger i vejret på Møn
23-01-2026