Gæsternes behov udvikler sig konstant, og det stiller krav til virksomhederne i hotelerhvervet. For hvad skal man satse på som overnatningssted eller konferencecenter, når det kommer til at tiltrække både forretnings- og ferierejsende i fremtiden?

Det er blandt temaerne på HORESTA Hotel KICK-OFF den 18. februar i Vejle, hvor man desuden kan få en øget indsigt i hotelmarkedet, med særligt fokus på at drive virksomhed uden for København. HORESTA har inviteret en række eksperter og brancheprofiler til at tale ved HORESTA Hotel Kick-off 2019 den 18. februar i Vejle.

Her kan I blandt andet opleve Anja Hartung Sfyrla, chef for forretningsudvikling hos VisitDenmark, som vil fortælle om, hvem gæsterne i hotelerhvervet bliver. Hun giver også sit bud på, hvad man som hotel og konferencecenter bør fokusere på, hvis man skal imødekomme behovene og forventningerne hos de ferie- og forretningsrejsende.

Med afsæt i HORESTAs nye konjunkturanalyse vil deltagerne også blive klogere på strategien hos erhvervets virksomheder, og hvad de ser som deres største udfordringer m.m.

Arrangementet er eksklusivt for hotelmedlemmer og finder sted den 18. februar på Munkebjerg Hotel i Vejle. Se hele programmet og tilmeld dig her.

Et lignende hotelseminar blev afholdt i København i januar, hvor ca. 100 beslutningstagere fra hotelerhvervet var samlet. Se video fra HOTEL KICK-OFF i København her.

Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder

Stevns Klint er blevet optaget på en international liste over verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Udnævnelsen skal skabe større opmærksomhed om klinten, der allerede er på Unescos verdensarvsliste, og forhåbentlig tiltrække flere forskere og besøgende.

Venstre presser på for at få turismemillioner fordelt

Venstres turismeordfører, Trine Jepsen, presser på for at få de resterende midler fra turismereserven på 200 mio. kr. fordelt. Flere destinationsselskaber bakker op og peger på behovet for investeringer i lokal turismeudvikling.

Fransk tv-program giver Danmark global eksponering

En ny fransk rejsedokumentar om Danmark kan potentielt nå 437 mio. husstande verden over. Programmet er produceret i samarbejde med VisitDenmark og en række destinationsselskaber og skal vise internationale seere flere sider af Danmark som rejsemål.

Log ind