Virksomheder med en omsætning større end 10 mio. kr. årligt skal have digitale kasseapparater fra 2024. Det er en del af et lovforslag som alle Folketingets partier med undtagelse af Nye Borgerlige er blevet enige om.
Målet er at nedbringe skatte- og afgiftssnyd.
HORESTA bakker op om intentionen, men mener ikke, at alle virksomheder skal ’straffes’ med et udgiftskrævende krav.
”Man har lavet en omsætningsgrænse på 10 mio. kr., og det er således de større virksomheder i restauranterhvervet, der bliver pålagt at anskaffe sig digitale kasseapparater. Vi mangler en forklaring på denne grænse. For eksempel omsætter den gennemsnitlige restaurant for 2,6 mio. kr.”, fortæller erhvervsjuridisk chef Kaare Friis Petersen.
Han mener, at regelefterlevelsen stiger i takt med omsætningen, og derfor rammer forslaget en hel masse virksomheder, der allerede lever op til reglerne.
Loven kommer i forlængelse af en svensk model, hvor man i 2010 indførte lignende regler om digitale salgsregistre, men HORESTA savner en analyse af effekten.
”Virksomhederne vil have udgifter til indkøb af kasseapparater og løbende drift af systemerne, men vi ved ikke, om lovændringen har nogen effekt. Vi savner fakta om, hvorvidt den svenske indsats har mindsket sort omsætning i erhvervet, hvor mange danske virksomheder, der bliver ramt, eller om der bare er tale om øgede offentlige udgifter til kontrol på virksomheder, der allerede overholder reglerne”, fortæller Kaare Friis Petersen.
Som en del af loven vil Skatteforvaltningen også kunne pålægge alle typer af virksomheder at bruge systemet, hvis der er mistanke om snyd med skat og moms.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Uventet millionarv overrasker sjællandsk museum
30-10-2026
-
Silkeborg hæver loftet for Airbnb-udlejning
30-10-2026
-
Tysk investor vil bygge hotel til 150 mio. kr. på Rømø
30-10-2026
-
Internationalt: Tre norske turistmål indfører ny turismeskat
30-10-2026
-
To hotelprojekter undtages fra hotelstop i København
30-10-2026
-
Skatteminister vil undersøge afgifter på autocampere
30-10-2026
-
Mere beskyttet natur kan bidrage med milliarder til turismen
30-10-2026