HORESTA tager positivt imod, at erhvervsminister Simon Kollerup nu sætter arbejdet i gang med at gøre Danmark til en af verdens mest bæredygtige turistdestinationer.

Ministeren vil via Det Nationale Turismeforum samle repræsentanter for turismeerhverv, kommuner, destinationsselskaber, forskning og staten.

”Vi skal turde sigte højt, når det gælder bæredygtighed i dansk turisme, for det giver rigtig god mening. Også når det gælder virksomhedernes bundlinjer. Derfor ser vi frem til at deltage i dette arbejde”, siger HORESTAs politiske direktør, Kirsten Munch.

HORESTA lancerede for en måned siden sin egen bæredygtighedsstrategi med fokus på turisterhvervets klimaaftryk. Her er ambitionerne også høje, og målsætningen er at skabe verdens mest bæredygtige turistdestination. Strategien oplister en lang række områder, hvor såvel turisterhvervet som politikerne kan sætte ind for at bane vejen mod målet.

Det gælder blandt andet mindre forbrug og mere grøn energi, mindre madspild, mindre affald, mere bæredygtig mad og mere klimavenlig transport.

”Det er et vigtigt udgangspunkt for os, at den klimamæssige bæredygtighed også bliver økonomisk bæredygtig. Derfor er det vigtigt at sætte ind, hvor det også giver forretningsmæssig værdi at styrke bæredygtigheden. Det glæder os, at Simon Kollerup ved flere lejligheder har haft en samme tilgang til temaet”, siger Kirsten Munch.

Hun gør opmærksom på, at turisterhvervet også kan bidrage, når det gælder bæredygtighed i bredere forstand end den klimamæssige.

”Vi kan også bidrage på for eksempel den sociale bæredygtighed, giver det virkelig god mening at satse på vores erhverv. Vi er det erhverv, som forholdsmæssigt bidrager mest til integration på arbejdsmarkedet. Samtidig kan vi bidrage, både når det gælder om at skabe vækst i hele landet og skabe job til de mennesker, der står på kanten af arbejdsmarkedet”, siger Kirsten Munch.

Billede: Det danske overnatningserhverv har længe arbejdet med at nedbringe CO2-udledningen via f.eks. ordninger som Green Key.

Læs Erhvervsministeriets pressemeddelelse her.

Læs HORESTAs bæredygtighedsstrategi her.

SENESTE NYHEDSBREV

Bestseller-ejer køber lufthavnsbygninger i Aarhus

Anders Holch Povlsens selskab Heartland køber bygninger og arealer i Aarhus Airport for 90 mio. kr. Handlen skal styrke lufthavnens økonomi, mens de tre ejerkommuner fortsat står for driften og udviklingen.

EU vil sprede turismen over flere sæsoner og rejsemål

EU-Kommissionen har fremlagt sin første fælles strategi for bæredygtig turisme. Målet er at skabe vækst i flere europæiske regioner ved at tiltrække turister uden for højsæsonen og øge interessen for mindre kendte destinationer.

Efter HORESTAs fokus: Minister vil bremse tyrkiske visumansøgninger

Udenrigsministeriet vil indføre en venteliste for tyrkiske turistvisumansøgere efter en markant stigning i antallet af ansøgninger. Tiltaget kommer efter mistanke om visumshopping, som blandt andet har ført til omfattende afbestillinger hos københavnske hoteller.

Log ind