Et utal af kraner og entreprenørfirmaer arbejder lige nu på at bygge nye hoteller på tværs af Danmark. Hovedstaden har udsigt til flest nye værelser, og med dem vil konkurrencesituationen ændre sig.

I HORESTAs nye konjunkturanalyse er hotellerne i København blevet spurgt til deres forventninger til både 2019 og 2020.

”Der er ingen tvivl om, at optimismen aftager en smule i takt med, at der åbner nye hoteller og konkurrenter. Vi er nemlig i en periode, hvor udbuddet vokser hurtigere end efterspørgslen”, siger Annette Hyldebrandt, chef for turisme og oplevelsesøkonomi i HORESTA.

I 2019 forventer 39 pct. af hotellerne en vækst i antallet af solgte værelser sammenlignet med 2018. Næste år tror blot 30 pct. på selvsamme positive udvikling.

Forventningerne skal ses i lyset af et 2018, hvor mange oplevede et dårligere resultat end tidligere.

”Analysen viser, at de københavnske hoteller oplevede et fald i antallet af solgte værelser i 2018, og det ramte en stor del af virksomhederne på bundlinjen. Derfor følger hotellerne med stor spænding udviklingen i det københavnske marked lige nu, mens de ruster sig til den nye konkurrencesituation”, siger Annette Hyldebrandt.

Hun tilføjer, at der tidligere har været store tilgange af ny hotelkapacitet over en kort tidsperiode, men aldrig før så mange hotelåbninger, som København oplever lige nu.

I årets fem første måneder havde hotellerne i Region Hovedstaden en overnatningsvækst på 4,3 pct. i forhold til 2018. På trods af denne flotte vækst er der dog stadig et stykke vej til at følge med væksten i nye værelser, som fra 2019 til 2021 vil øges med 40 pct.

HORESTAs forventning er, at efterspørgslen vil følge efter udbuddet, som man set det historisk.

”Det vil kræve flere turister til byen for at fylde alle de nye værelser. Samtidig er det dog også mere kapacitet, der skal til, hvis hovedstadens turisme skal nå helt nye højder. Således består der et stort markedsføringsarbejde i at fortælle om København og Danmarks mange muligheder til nye segmenter, for hotellerne har investeret og står klar til at modtage gæsterne”, lyder det fra Annette Hyldebrandt.

Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder

Stevns Klint er blevet optaget på en international liste over verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Udnævnelsen skal skabe større opmærksomhed om klinten, der allerede er på Unescos verdensarvsliste, og forhåbentlig tiltrække flere forskere og besøgende.

Venstre presser på for at få turismemillioner fordelt

Venstres turismeordfører, Trine Jepsen, presser på for at få de resterende midler fra turismereserven på 200 mio. kr. fordelt. Flere destinationsselskaber bakker op og peger på behovet for investeringer i lokal turismeudvikling.

Fransk tv-program giver Danmark global eksponering

En ny fransk rejsedokumentar om Danmark kan potentielt nå 437 mio. husstande verden over. Programmet er produceret i samarbejde med VisitDenmark og en række destinationsselskaber og skal vise internationale seere flere sider af Danmark som rejsemål.

Log ind