I fremtiden er der meget der tyder på, at det er robotter, der vil være dem der styrer vores spisevaner. Baristarobotten vil lave dig en flat white eller espresso, robotkokken vil spinde en perfekt pizza og de selvkørende biler/tjenester vil bringe maden ud til dig.
I San Francisco er fremtiden her allerede. I burgerrestauranten Creator er det en robot, der laver maden til gæsterne. Den laver ca. 120 burgere i timen og prisen pr. burger ligger under gennemsnittet i området. Det kan lade sig gøre, da der ikke skal være plads til et stort køkken samt køkkenpersonale, hvilket frigiver ekstra kvadratmeter til gæster.
Burgerne er desuden friskere, end man skulle tro. Burgerbollerne bliver skåret på stedet, bøfferne krydres efter dine ønsker og så bliver kødet hakket lige før brug, for at bevare saft og kraft. Alle råvarer er i øvrigt på display i glasrør, både så man kan se råvarerne, men også for at kunne skære dem til perfektion.
Burgernes sammensætning kan personliggøres, som man har lyst til, helt ned til tykkelsen af sin tomatskive, hvordan bollen skal krydres, og præcis hvordan bøffen skal være stegt.
Creator vil gerne have, at folk ikke ser deres maskiner som robotter, men i stedet som fundament i en kreativ og social spiseoplevelse. Creator automatiserer de mindre sjove opgaver for at frigive medarbejdernes tid til de sociale og mere meningsgivende opgaver. Mere tid til at medarbejderne kan servicere og interagere med gæsterne, samt at rådgive dem i skabelsen af deres unikke og personlige burgersammensætning.
Niveauet er sat højt til de kommende servicerobotter. Dog er Creator robotten ikke til salg endnu, ligesom ejerne ikke pt giver mulighed for franchise.
Perspektivering / muligheder:
- Hvilke opgaver kan med fordel automatiseres for at frigive dine medarbejderes tid til noget mere værdiskabende og meningsfyldt?
- Hvor vil du helst møde en ‘robot’, og hvor vil du helst have den menneskelige interaktion?
Mere info/flere restaurant- og hotelservices med robotter:
https://misorobotics.com/flippy/
https://aethon.com/hospitality
Indlægget er produceret af Experiences by Innovation Lab, som HORESTA samarbejder med i forhold til trends og tendenser. Siden 2001 har Innovation Lab etableret et internationalt netværk bestående af tæt på 2500 personlige kontakter inden for verdensomspændende forskning, produktudvikling og iværksætteri. Viden og netværk bruges til at gøre udviklingen relevant og brugbar, så den kan omsættes til konkrete tiltag og værdifulde nye produkter og tjenester. De internationale trends er kurateret af Jarle Fink Kondrup, ekspert i teknologi og oplevelser, som er Innovation Labs spydspids indenfor turisme, retail og forretningsudvikling.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Unge udgør rygraden i sommerens servicejob
05-07-2025
-
Bloomberg: Joe & The Juice-ejer sigter mod børsnotering i USA næste år
05-07-2025
-
Natklubber for 15-årige i kraftig modvind
05-07-2025
-
Odense-hotel udvider og bliver størst uden for København
05-07-2025
-
VisitDenmark satser på svenske familier for at hente tabte overnatninger hjem
05-07-2025
-
Bühlmann Hotels nedjusterer – men ser positivt på 2025
05-07-2025
-
Hotel dømt for ulovligt kiosk-samarbejde ved Himmelbjerget
05-07-2025
-
Ny kommerciel direktør vender hjem til Sønderborg
05-07-2025
-
Flere nordjyske hoteller går foran med grøn profil
05-07-2025