Øget levestandard i Rusland op gennem 00’erne gav et boom i russiske turistovernatninger på dansk jord. Fra 2005 til 2013 mere end fordobledes antallet, men Vestens sanktioner mod Rusland førte til en hård opbremsning med kraftigt fald i overnatningstallene for 2014, 2015 og 2016.

Men ny er kurven knækket igen. Antallet af overnatninger steg i 2017 med 13 procent sammenlignet med året før, og i de første seks måneder af 2018 er udviklingen fortsat. Sammenlignet med samme periode i 2017 er antallet af russiske overnatninger steget med 43 procent.

Særligt hotelbranchen får glæde af fremgangen. 86 ud af 100 russiske turistovernatninger foregår i en hotelseng.

”Det er særdeles positivt, at vi har fået vendt udviklingen. Den typiske russiske turist har et døgnforbrug, der ligger 25 procent højere end andre nationaliteters. Derfor er udviklingen vigtig for dansk turisme”, siger Katia K. Østergaard, der er adm. direktør i HORESTA.

Udviklingen i russernes øgede rejselyst bekræftes af den internationale analysevirksomhed Ipsos, der har registreret en vækst i russernes rejsebudgetter på syv procent fra 2016 til 2017.

Ruslandseksperten Mette Bærbak Bas forklarer udviklingen i den øgede russiske rejselyst med, at den økonomiske usikkerhed er blevet mindre.

Mette Bærbak Bas er cand. mag i russisk og har siden 2009 arbejdet med at hjælpe danske virksomheder til at forstå russerne og den russiske kultur.

”Rusland er jo fortsat ramt af sanktioner, men russerne har nu vænnet sig til situationen og er begyndt at rejse igen. Da krisen kom i 2013 bremsede man naturligt nok op, men nu kan man konstatere, der er kommet mere ro på, og det giver tryghed til at bruge penge på at rejse igen,” siger Mette Bærbak Bas, der sammenligner situationen med opbremsningen efter finanskrisen i Danmark, der er blevet efterfulgt af et højere privatforbrug.

Hun vurderer dog, at det først og fremmest er de rigeste russere, som har genfundet rejselysten.

”Mellemklassen holder sig fortsat tilbage. De er stadigvæk følsomme over for udsving i økonomien”, siger hun.

82 procent af de russiske overnatninger i Danmark foregik i 2017 i Region Hovedstaden. Region Syddanmark er den eneste uden for hovedstaden, som har fået fat i det russiske marked 13 procent af overnatningerne. Ifølge VisitDenmark skyldes det formentlig Legoland.

Picasso trækker flere gæster til Aalborg museum

Udstillingen Late Picasso har givet Kunsten i Aalborg et markant løft i både besøgstal og billetindtægter. Museet vurderer, at udenlandske turister og nye publikumsgrupper står for en stor del af fremgangen.

Trykte turistguides hitter igen hos gæsterne

Fysiske turistmagasiner er fortsat efterspurgte blandt gæster, der søger inspiration til lokale oplevelser. I Præstø er årets turistmagasin blevet revet hurtigere væk end sidste år, og samme tendens ses flere steder i landet.

Flere turister løfter sommeren i Aarhus-regionen

Årets højsæson har budt på fremgang hos både hoteller og attraktioner i Aarhusregionen. Samtidig fylder internationale gæster mere, og flere aktører melder om vækst fra blandt andet Nederlandene, Tyskland og Frankrig.

Log ind