HORESTA lancerer nu en medarbejdertilfredshedsanalyse målrettet og skræddersyet til hotel-, restaurant- og turisterhvervet.
”Mangel på arbejdskraft er en stor udfordring for vores erhverv, og meget tyder på, at den bliver endnu større i fremtiden. Derfor er der mere end nogensinde før brug for redskaber, der kan tage temperaturen på medarbejdernes tilfredshed og afdække, hvor der skal sættes ind for bedre at kunne tiltrække og fastholde medarbejderne. Tilfredse medarbejdere giver højere produktivitet og styrker virksomhedens bundlinje”, siger Katia K. Østergaard, der er adm. direktør i HORESTA.
HORESTA har skabt det nye analyseværktøj i tæt samarbejde med en række medlemsvirksomheder samt en af de førende eksperter på området, arbejdsmarkedsforsker og professor Tage Søndergaard Kristensen. Teknikken er udviklet af softwarehuset Inspari, som er markedsledere inden for såkaldte Business Intelligence-systemer.
”Det unikke ved vores nye medarbejdertilfredsanalyse er, at den er målrettet vores eget erhverv med blandt andet en branchespecifik spørgeramme og et branchebenchmark, som ikke kan fås andre steder. Desuden giver værktøjet mulighed for at sammenligne medarbejdernes trivsel med det øvrige generelle arbejdsmarked”, siger Katia K. Østergaard.
Virksomhederne vil have adgang til deres resultater ved brug af et virksomhedslogin på en hjemmeside, og Business Intelligence-systemet er særdeles brugervenligt. HORESTAs medarbejdertilfredshedsanalyse kan besvares via pc, tablet eller smartphone, og spørgsmålene vil være tilgængelige på både dansk og engelsk, så også de internationale medarbejdere kan være med.
”Systemet vil gøre det muligt for virksomhederne både at få en temperaturmåling af medarbejdernes overordnede tilfredshed sammenlignet med andre, og samtidig dykke helt ned i virksomhedens forskellige afdelinger og for eksempel se på de spørgsmål, som adskiller sig mest fra gennemsnittet i branchen”, siger chefkonsulent i HORESTA, Stig Nielsen, der er ansvarlig for udviklingen.
Det nye analyseværktøj bliver lanceret fra september 2018 med attraktive introduktionstilbud, men det er allerede nu muligt at forudbestille produktet.
Er du interesseret i at høre nærmere eller forudbestille HORESTAs nye medarbejdertilfredshedsanalyse, er du meget velkommen til at kontakte chefkonsulent Stig Nielsen på tlf. 35 24 80 80.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
-
HORESTA Play: Bella Group ser stort potentiale i kongresser frem mod 2030
10-07-2026
-
HORESTA: Turismen er en styrkeposition, ikke et problem der skal beskattes
10-07-2026
-
HORESTA: Regnefejl kan have gjort international arbejdskraft unødigt dyr
10-07-2026
-
Nyhedsbrevet holder sommerpause: Men vi er kun et opkald væk
10-07-2026
PRESSEKLIP
-
Park Lane Copenhagen skal på jagt efter ny direktør
09-07-2026
-
København kåret som verdens bedste by
09-07-2026
-
Nyt notat sår tvivl om regulering af beløbsordningen
09-07-2026
-
Sankt Helene i Tisvilde vil udvikles til luksusresort: Her er planerne
09-07-2026
-
Billund Lufthavnshotel løfter overskuddet
09-07-2026
-
Nyt madakademi skal styrke gastroturismen
09-07-2026
-
Frygt for ”larven fra helvede” udløser aflysninger i Odense
09-07-2026
-
Internationalt: Kina åbner hotel drevet af robotter
09-07-2026