Et rekordhøjt antal danskere kan stå op om morgenen og gå på arbejde. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. I oktober var der 51.000 flere lønmodtagere end på samme tidspunkt sidste år, viser de nye tal, og det er den største jobvækst siden 2006-07.
Service- og restauranterhvervet er blandt de brancher, der har skabt flest nye arbejdspladser det seneste år. HORESTA glæder sig over de mange nye medarbejdere i erhvervets virksomheder, men organisationens politiske direktør, Kirsten Munch Andersen, mener også, at der nu opstår flaskehalse:
”Vi er i en situation, hvor særligt restauranterhvervet er vokset år på år, og mangel på arbejdskraft er den helt store ’show-stopper’ for virksomhedernes vækst. Derfor er vi nødt til at have en langt mere nuanceret politisk debat om mulighederne for at rekruttere internationale medarbejdere. Ser man på listen af forgæves rekrutteringer, så er det faglærte og ufaglærte, som virksomhederne higer efter”, fortalte hun på TV2 News.
Blandt de virksomheder der har budt velkommen til nye kolleger finder man Letz Sushi. Administrerende direktør Anders Barsøe fortalte fredag morgen på TV2 News, at man havde ansat 20 pct. flere medarbejdere det seneste år, og hertil kommer, at man i virksomheden forventede en vækst på yderligere 30 pct. i antallet af ansatte i 2019.
(artiklen fortsætter under billedet)

Anders Barsøe havde i denne forbindelse håbet på en politisk aftale om sænkelse af beløbsgrænsen, som ville have øget virksomhedens adgang til udenlandsk arbejdskraft.
Virksomheden har allerede en del ansatte fra Sydeuropa, men udfordringen for direktøren og Letz Sushi er, at disse medarbejdere ofte rejser hjem om sommeren, hvor kæden også har travlt. Derfor lød budskabet, at arbejdsstyrken skal øges, så virksomhederne ikke blot rekrutterer fra branchens øvrige virksomheder. Det er nemlig hverken til glæde for branchens samlede vækst eller samfundet, lød det fra Anders Barsøe.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Horesta advarer mod flere Airbnb-dage i Silkeborg
19-06-2026
-
Nyt hotel indgår i stor havneplan i Esbjerg
19-06-2026
-
Ny direktør på vej til Old Irish Pub
19-06-2026
-
To danske naturattraktioner nærmer sig verdensarv
19-06-2026
-
Madoplevelser trækker millioner af turister til Danmark
19-06-2026
-
Kendt hotel i Skagen reducerer underskuddet
19-06-2026
-
Ny sag om ulovlig kommunal støtte på Fanø
19-06-2026
-
Internationalt: Mikkeller åbner første bar i Mellemøsten
19-06-2026