Danskerne går mere ud og spiser. Vi bruger flere penge pr. udespisebesøg. Restauranterhvervets samlede omsætning stiger. Det kunne HORESTAs adm. dir. Katia K. Østergaard fortælle på TV2 Business onsdag morgen med afsæt i en ny analyse af danskernes udespisevaner.
Katia K. Østergaard tilføjede, at væksten i markedet har gjort, at danskerne nu har historisk mange muligheder, når de vil købe måltidet ude, og at take away passer godt ind i tidens trend, hvor danskerne vil have mere fritid. Hun tilskriver blandt andet segmentets vækst med, at kvaliteten er højnet, og det har været medvirkende til, at danskerne oftere selv dropper at stå ved komfuret.
HORESTAs tal viser, at danskerne foretog mere end 10 pct. flere take away-besøg i 2017 sammenlignet med 2016.
I takt med at udespisemarkedet vokser kommer der også nye aktører. I indslaget blev der præsenteret en ny app ved navn Bite, hvor private kan videresælge mad, de har lavet. Katia K. Østergaard ser det ikke som den store udfordrer til de etablerede restauranter på nuværende tidspunkt, men hun mener dog, at disse nye aktører skal reguleres og følge nogle af de samme retningslinjer som restauranterne, hvad angår blandt andet fødevaresikkerhed.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Dansk ø med restaurantdrift til salg: Se prisen her
04-09-2026
-
HORESTA: Lavere udeserveringsgebyr i København er en vigtig håndsrækning
04-09-2026
-
Copenhagen Marriott runder 25 år med ny direktør
04-09-2026
-
Nyt lejlighedshotel med 110 boliger på vej i København
04-09-2026
-
København sikrer flere millioner til store events
04-09-2026
-
Internationalt: Globale fødevarepriser når højeste niveau siden 2022
04-09-2026