HORESTA er alvorligt bekymret for, at dansk turisme mister momentum de næste to år. Både når det gælder markedsføringen af Danmark som destination og udviklingen af projekter, der kan styrke turisterhvervet.

Bekymringen skyldes, at de er indgået en politisk aftale om at organisere dansk turismefremme på en ny måde. Aftalen betyder, at kommunerne skal samle turismeindsatsen i 15-25 nye destinationsselskaber. Disse destinationsselskaber skal drive turismen frem og være professionelle medspillere til erhvervet. Men modellen stiller store krav til kommunernes evne til at tænke ud over egne grænser.

”Problemet er, at regionerne er sat fra bestillingen med udgangen af 2018, mens kommunerne har fået til udgangen af 2020 til at finde sammen i nye destinationsselskaber. Jeg kan frygte, at vi risikerer at miste momentum undervejs”, siger Jens Zimmer Christensen, der er formand for HORESTA.

Han gør opmærksom på, at selv om der i disse år er vækst i dansk turisme, mister vi fortsat markedsandele til landene omkring os. To år uden et stærkt forankret turismefremmesystem, kan derfor komme til at gøre rigtig ondt på turisterhvervet.

”Hotel-, restaurant- og turisterhvervet investerer i disse år milliarder af kroner i ny kapacitet og nye faciliteter. Det sker, fordi vi har historisk vækst. Men det vil være en katastrofe for disse virksomheder, hvis det offentlige svigter sin opgave, fordi organiseringen er kommet ud af takt på grund af ny struktur. Det må ganske enkelt ikke ske. Derfor skal kommunerne i gang med det samme med at skabe den nye struktur for turismefremme”, siger Jens Zimmer Christensen.

Han kalder det dybt beklageligt, at når kommunerne er lykkedes med at sikre den ønskede forenkling og effektivisering af turismeindsatsen, så kan den økonomiske gevinst bruges til andre prioriteter i kommunerne som aftalt i økonomiaftalen med regeringen.

”Det er klart, at det vil være en fristelse for dem. Man må bare ikke glemme, at turismen er et af de erhverv, der i fremtiden skal skabe vækst og velstand. Derfor kommer det til at koste velfærd på længere sigt, hvis man tror, at turismeudviklingen kan sættes på pause i et par år. Det vil være en alvorlig fejltagelse”, siger Jens Zimmer Christensen.

Fyn får bedste turismehalvår i flere år

Fyn og Øerne nåede 1,58 mio. overnatninger i første halvår af 2026, hvilket er 4,6 pct. flere end året før. Fremgangen ligger over landsgennemsnittet og mærkes især på hotellerne, mens Odense har vækst i både ferie og erhvervsturismen.

Rosenborg Slot får nyt skatkammer til over 600 mio. kr.

Den Kongelige Samling er kommet et skridt videre med en omfattende fornyelse af Rosenborg Slot. Projektet skal give nye rammer for de mere end 500.000 gæster, der hvert år besøger slottet, og gøre det muligt at udstille flere af de kongelige skatte.

Himmerland melder om stærk sommer med mange danskere

Turistaktører i Himmerland melder om en stærk sommersæson med høj efterspørgsel på tværs af attraktioner, camping og feriehusudlejning. Danske gæster udgør fortsat størstedelen flere steder, mens aktørerne samtidig oplever interesse fra en række udenlandske markeder.

Log ind