På trods af hjælpepakkerne fra regeringen vurderer knap 20 pct. af hotellerne og restauranterne, at risikoen for, at de lukker er stor eller meget stor. Det viser en ny HORESTA-undersøgelse.

 

Coronavirussen har placeret hotel- og restauranterhvervet i den største krise nogensinde. Og på trods af hjælpepakker fra politisk side, føler mange virksomheder ikke, at deres fremtid er sikret.

HORESTA har spurgt sine medlemmer, hvordan de vurderer risikoen for at måtte lukke permanent. Her svarer knap 20 pct., at sandsynligheden for det scenarie er stort eller meget stort.

"Situationen er alvorlig. Og det er på trods af, at politikerne har lyttet til vores udfordringer. Det ændrer nemlig ikke ved, at udsigten til ordrer og indtægter stadig er meget lille, og det får virksomhederne til at frygte for fremtiden. Om lidt skal mange af virksomhederne betale A-skat og AM-bidrag, og der er ikke nogen penge på kontoen," siger Katia K. Østergaard, adm. direktør i HORESTA.

Hun har derfor opfordret regeringen til, at de to nærtstående indbetalinger af A-skatter, som forfalder den 31. marts og 1. april, samt momsindbetalingen den 25. marts, også udskydes.

Hun uddyber, at organisationen har været i kontakt med flere medlemmer, som overvejer at lukke ned uden at stifte gæld, hvis alternativet er en lang og usikker periode med underskud.

HORESTA har foretaget flere medlemsundersøgelser efter coronakrisens udbrud. Efter den seneste hjælpepakke med lønkompensation tegner der sig et tydeligt billede af, at virksomhederne hjemsender medarbejdere og forsøger at begrænse afskedigelserne.

"Det er glædeligt, at hjælpepakkerne virker og er med til at redde jobs. Vores medarbejdere er vores vigtigst aktiv. Når det er sagt, er det uundgåeligt, at vi kommer til at se flere afskedigelser. Virksomhederne er nødt til at tilpasse deres drift og faktum er, at ordrebøgerne er tomme langt ud i fremtiden, som det ser ud lige nu" fortæller Katia K. Østergaard.

 

HORESTA: ”Åbning af erhvervet kræver de rette betingelser”

Hvordan genåbner man et samfund, efter det har været delvist lukket ned? Det spørgsmål sidder regeringen med lige nu. Statsminister Mette Frederiksen (S) udtalte forleden, at hvis den positive udvikling fortsætter, så vil der efter påske blive lempet på de politiske retningslinjer, som samfundet har været underlagt i forbindelse med corona-virussen.

Michelin-restauranterne Kadeau er gået konkurs

De ejer de fire restauranter Roxie, Pony, Kadeau København og Kadeau Bornholm og derudover også et hotel i Allinge ved navn Nordlandet og Bornholms Mosteri i Rønne. Og så er de netop gået konkurs, skriver Politiken.

Log ind

NYHEDSBREV
HOLD DIG OPDATERET MED NYHEDER FRA HORESTA

Venligst accepter betingelserne