Turisternes tilfredshed, når de holder ferie i Danmark, er faldet. Færre turister vil således anbefale andre at holde ferie langs de danske kyster. En række destinationer scorer dog fortsat højt, når turisterne vurderer deres ophold, skriver Finans.dk.

Det viser en stor undersøgelse blandt mere end 11.000 feriegæster, som Dansk Kyst- og Naturturisme har gennemført.

”Det er positivt, at de danske feriesteder generelt får en god bedømmelse af turisterne. Men det giver anledning til opmærksomhed, at der er sket et fald i andelen, som vil anbefale destinationerne til andre,” siger Jacob Kirkegaard Larsen, destinationsudviklingschef hos Dansk Kyst- og Naturturisme.

I den seneste undersøgelse fra 2017 gav turisterne en score på 75 på en skala fra minus 100 til plus 100. I 2019 faldt scoren til 62. Helt i top ligger Skagen. 92 pct. af gæsterne vil anbefale byen til en ven eller kollega. Sæby og Haderslev ligger på de næste pladser med en andel på 85 og 81 pct.

Læs hele historien her.

Log ind

NYHEDSBREV
HOLD DIG OPDATERET MED NYHEDER FRA HORESTA

Venligst accepter betingelserne