Det er ikke hverdagskost, at en dansk virksomhed vokser så stabilt, som tilfældet har været med cafékæden Vivaldi, skriver Berlingske.

I 20 år har kædens ejer, Mustafa »Chibo« Deliktas, udvidet butikken med i gennemsnit en ny café årligt. Kæden, der har sit udgangspunkt i Slagelse, erobrede provinsen og er nu ved at sætte sig på København. Café nummer 18 åbner snart på Nørreport, mens der i år også forventes at åbne en café i Horsens. Sidste år var der 2,5 millioner gæster forbi Vivaldi-kæden.

Ved årsskiftet ansatte Mustafa Deliktas en højrehånd, Kenn Righolt, til at understøtte driften og stå for økonomien.

”Hvis man tager rundt til cafeerne i provinsen, vil man opdage, at der er lagt megen vægt på placeringen. Det er en hård branche, især i København, og der er beliggenhed en nøglefaktor. Vi viger ikke fra kravet til en god placering, og derfor kan det være, at det tager lidt længere tid at åbne nye cafeer, for det vigtigste er, at cafeen ligger det rigtige sted,” forklarer Kenn Righolt.

Log ind

NYHEDSBREV
HOLD DIG OPDATERET MED NYHEDER FRA HORESTA

Venligst accepter betingelserne