”Det er da positivt, at vi nu kan tage imod turister fra hele Sverige. Men regeringen er nødt til at afskaffe den urimelige seksdagesregel, hvis det overhovedet skal komme det danske turisme.”

Sådan skriver politisk chefkonsulent i HORESTA, Kristian Nørgaard i et debatindlæg, der er bragt i en række sjællandske dagblade, herunder Frederiksborg Amts Avis.

”I modsætning til nordmænd skal svenskere uden for Skåne, Halland og Blekinge fortsat booke mindst seks overnatninger for at kunne få adgang til Danmark. Men udenlandske turister overnatter i gennemsnit kun 2,2 nætter på hotel i Danmark. Det betyder, at hotellerne stort set ikke får glæde af åbningen”, skriver Kristian Nørgaard.

”Konsekvensen ser man desværre meget tydeligt denne sommer. Hotelbranchen især i København er kørt helt i sænk, og i det øvrige land er det i stort omfang danskere på sommerferie, som sikrer en fornuftig omsætning. Om lidt er danskernes sommerferie forbi, og skal turismeerhvervet overhovedet have noget at leve af i sensommeren, så skal reglen afskaffes omgående”, skriver Kristian Nørgaard.

Log ind

NYHEDSBREV
HOLD DIG OPDATERET MED NYHEDER FRA HORESTA

Venligst accepter betingelserne