Homemates måltider er nu at finde hos onlinesupermarkedet Nemlig.com. De to parter har nemlig indgået et samarbejde, så kunder kan købe Homemates oksebernaise eller pasta med kødboller med levering direkte til hoveddøren via Nemlig.com, skriver FødevareWatch.dk.

"Vi kan se, at onlinehandlen bliver større og større i vores egen butik, og flere kunder kommer og henter mad, som de har bestilt på nettet. Det er derfor ret naturligt, at vi laver et partnerskab med Nemlig.com,” udtaler Niels Andreæ, adm. direktør i Homemate, i en pressemeddelelse.

For Nemlig.com bliver Homemate dermed også en måde at imødekomme den stigende efterspørgsel efter hurtige løsninger. Nyheden kommer to måneder efter, at Homemate indgik et samarbejde med Føtex, hvor virksomhedens produkter blev lanceret i to Føtex-butikker. Hvis alt går efter planen, skal det gradvist udrulles.

Har du fået læst?

Homemate gør klar til at indtage detailkæderne

Snart kan man smutte forbi sin lokale dagligvarebutik og købe en måltidskasse fra Homemate. I hvert fald hvis det står til direktør Niels Andreæ, som er i gang med at udbrede konceptet til detailkæderne, skriver FødevareWatch.dk.

Log ind

NYHEDSBREV
HOLD DIG OPDATERET MED NYHEDER FRA HORESTA

Venligst accepter betingelserne