Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Der bliver dækket op til den helt store smørrebrødsfest I Tivoli den 13. og 14. april. Grøften, Gemyse, Fru Nimb med flere kommer med deres bud på et smørrebrød særligt skabt til Sommer i Tivoli 2019.

Det var i Tivoli, Danmarks første smørrebrødsseddel så dagens lys i 1883, og i dag sætter gæster stadig kryds ved frokostklassikere som Stjerneskud, Dyrlægens natmad og en Gamle Ole med fedt og sky. Andre sværger til en hønsesalat med bacon, kartoffelmad med mayo og ristede løg eller æg & rejer.

Smørrebrødet er stadig elsket af de fleste danskere og også noget af det, foodie-turister skal prøve, når de har smagt sig igennem Michelin-restauranterne i Danmark. ”Smørrebrød er ikke, hvad det har været. Det er meget bedre”, siger forfatter og journalist Ole Troelsø i udgivelsen ”Danmarks bedste smørrebrød” fra 2018, hvor han viser den rivende udvikling, smørrebrødet har været i.

Log ind