Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Peter Mouritzen er et arbejdsomt og passioneret menneske. Nu fylder han 80 år samtidig med, at familien kan fejre 100 års jubilæum som restauratører, skriver Finans.dk.

Mange i det nordjyske vil huske ham fra hans tid som ejer af Restaurant Papegøjehaven i Aalborg Kongres & Kultur Center, som han etablerede og drev i 35 år frem til 2004, hvor hans ældste søn, Lars Mouritzen, overtog familievirksomheden.

Peter Mouritzen var i mange år en central skikkelse i den aalborgensiske restaurationsbranche; en storrestauratør af den gamle skole; man gør sig umage, man gør tingene ordentligt, man leverer lidt mere end forventet, og så er den ikke længere. Det har været devisen, som han med fast hånd styrede sin forretning efter igennem en menneskealder, og han har det bestemt ikke fra fremmede.

”Han er ikke ligefrem mundlam. Han kan ikke lade være med at sige sin mening, og det har også givet ham nogle slag over nallerne ind imellem,” som sønnen Lars siger det.

Log ind