Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

I januar 2018 vandt Lasse Zacho Andersen DM i Skills for kokkeelever. På det tidspunkt var han kokkeelev på Restaurant Støvlet Katrines Hus i Sorø, skriver SN.dk.

Siden har han afsluttet sin uddannelse på ZBC i Slagelse. Han fik 12 i alle prøver på skolen, og det udløste en af de sjældne guldmedaljer. Og nu arbejder den 23-årige kok som køkkenchef på Restaurant Støvlet Katrines Hus.

Han bruger stadig de færdigheder, han lærte, da han trænede op til Skills-konkurrencen.

”Du har en to do-liste, en bestemt struktur og skal nå igennem tingene på tid. Det lærte jeg rigtig meget af. Du lærer at være struktureret, have flere bolde i luften på samme tid og at have overblik over, hvad der sker omkring dig,” siger han.

Titlen som Skills-vinder har også åbnet nogle døre for Lasse Zacho Andersen, der bor i Sorø.

Log ind