Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Det blev fejret som en international, politisk triumf, da det lykkedes den danske regering at overtale den verdensomspændende udlejningsportal Airbnb til at indberette alle danske brugeres lejeindtægter til skattemyndighederne, skriver Politiken.

Men den politiske triumf i efteråret 2018 var tilsyneladende betinget af så mange forbehold og indrømmelser, at det har punkteret de politiske ambitioner om at sikre en effektiv kontrol af den kraftigt voksende og kulsorte private udlejningsindustri.

”Når værelser er undtaget, så er det politiske udlejningsloft illusorisk. I realiteten kan boliger og værelser nu lejes året rundt i den ene eller anden form”, siger adm. direktør Katia K. Østergaard fra HORESTA, der peger på, at det er vanskeligt at kontrollere om, det er et enkelt værelse eller hele huset, som er lejet ud.

Ifølge kritikerne er Airbnb’s indberetninger ikke ret meget værd for myndighederne, for de omfatter kun brugernes lejeindtægter - til gengæld fortæller Airbnb ikke myndighederne, hvor mange dage udlejningen har stået på.

Læs hele historien her.

Kendt hotelprofil i spidsen for lille badehotel

Martin Kraunsøe, der har haft direktørstillinger på flere hoteller, har forpagtet nordsjællandsk badehotel. ”Jeg har forpagtet hotellet til en start, så må vi se om jeg køber bygningen,” siger han.

Et års venteliste: Trætopshotel udvider kapaciteten

I 2019 kunne de første gæster indfinde sig i trætoppene hos Løvtags trætopshotel i en skov ved Mariager Fjord. I dag er mere end 2.000 på venteliste til at købe en overnatning, og derfor er der nu en udvidelse i gang, og man har ambitioner andre steder i landet.

Log ind