Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Møde- og eventkæden HUONE International har underskrevet aftale med PFA Pension om at tilbyde kreative mødefaciliteter og serviceydelser til Københavns nye møde- og eventsted ved Amager Strand. Stedet forventes at åbne i foråret 2019. HUONE Copenhagen videreudvikler servicekonceptet, som allerede er lanceret i Kamppi, Helsinki, hvor HUONE og deres medarbejdere administrerer alle nøglefunktioner inden for deres erhvervsejendomme.

HUONE (det finske ord for rum) International servicerer tusindvis af møde- og konferencegæster på deres tre full-service møde- og eventsteder i Helsinki og Singapore. Det prisvindende koncept har fokus på at maksimere mødeoplevelsen og på deres kunders succes. Med åbningen i København har HUONE nu fire mødesteder.

”HUONE hjælper allerede i dag mødeplanlæggere med at få succes i en af verdens hårdeste møde- og konferencemarkeder, Singapore. Vi er bevidste om, at København er et marked, hvor møde- og eventkunderne har stor erfaring, og hvor der er et stort udbud af mødesteder, så vi glæder os ekstra meget til at tage fat på denne nye mulighed og til at overgå kundernes forventninger når vi introducerer HUONE’s koncept i København,” siger Evon Söderlund, stifter og CEO hos HUONE.

Log ind