Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Madkastellet, der sidste år trakterede mere end 200.000 gæster og beskæftiger mere end 500 fast- og løsansatte, er konstant på udkig efter kvalificerede medarbejdere. Glad Fonden arbejder med inklusion i bred forstand gennem uddannelse og beskæftigelse, blandt andet til køkkener, service og rengøring.
For at skabe flere arbejdspladser for mennesker med handicap, og kvalificere arbejdskraft, har Madkastellet og Glad netop underskrevet en samarbejdsaftale. Aftalen betyder, at nogle af Glads 150 elever får bedre mulighed for beskæftigelse og for at udvikle deres fulde potentiale hos en af landets førende koncerner inden for restauration, eventcatering og kantiner.
Madkastellet arbejder strategisk med innovation, sundhed, bæredygtighed, inklusion og partnerskaber og ser frem til at byde de nye kollegaer velkomne rundt omkring i koncernen.
”Vi deler Glads mantra om, at mennesker med forskellige forudsætninger er et aktiv, der kan gøre vores samfund rigere, mere inspirerende og ikke mindst gladere og ser samarbejdet som en løftestang for værdiskabelse i vores organisation. Derudover er det en god mulighed for at skole nye kræfter til en branche, der mangler hænder,” udtaler Rasmus Pors, ejer og stifter af Madkastellet.
I følge HORESTA oplever virksomhederne i hotel- og restauranterhvervet store udfordringer med at skaffe både faglært og ufaglært arbejdskraft. Desuden viser organisationens analyser, at næsten 50 pct. af branchens virksomheder i København forventer, at udfordringer med at skaffe ufaglærte intensiveres de kommende 2-3 år.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
»Jeg er stolt og ydmyg«: Destinationsdirektør udpeget som forperson for dansk turisme
26-03-2024
-
McDonald's restauranter fik overskud
26-03-2024
-
Praksisændring samt præcisering vedr. udenlandske praktikanter i hotel- og restaurationsbranchen
26-03-2024
-
Stigning på 49 procent: Hotelkæde leverer sit bedste resultat nogensinde
26-03-2024
-
Familieejet hostel midt i Aarhus lukker efter konkursbegæring
26-03-2024
-
Kæde åbner sit andet hotel i København
26-03-2024
-
Legoland-ejer kæmper sig gennem voldsomt år med kæmpe vækstplaner
26-03-2024
-
Vinderen af Sønderjyllands Initiativpris 2024
26-03-2024