Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

I år får Københavns Havn 980.000 krydstogtgæster på 350 skibsanløb. Til sammenligning havde krydstogtskibene i havnen sidste år 875.000 passagerer, skriver Standby.dk.

”Cirka 90 procent af krydstogtpassagererne går i land i København. Halvdelen tager som tommelfingerregel på ture de har købt ombord, mens den anden halvdel selv finder løsninger. Det kan være at købe billet til hop on-hop off sightseeing-busserne,” siger ansvarlig for færge- og krydstogtaktiviteter i Københavns Havn, Arnt Møller Pedersen, til STANDBY.dk.

Københavns Havn har typisk plads til syv krydstogtskibe. Når der er helt fyldt ligger der et skib ved Nordre Toldbod, to store ved Langelinie, tre ved den såkaldte Oceankaj, mens der kan være et i Frihavnen.

Log ind