Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

En række cateringvirksomheder er gået sammen om at skabe en ny forening under paraplyorganisationen FødevareDanmark. Ambitionen er at samle branchen, fremgår det af en pressemeddelelse til FødevareWatch.dk.

Foreningen Danske Frokost- og Cateringleverandører har etableret en bestyrelse bestående af seks mand, som inviterer 150 cateringvirksomheder til informationsmøde 26. marts.

"Vi tror på, at vi som ny forening kan være med til at skabe et løft for hele branchen," udtaler Thomas Tranberg, formand for Danske Frokost- og Cateringleverandører, der til daglig ejer og driver Smagssans, i meddelelsen.

Stort dansk cateringfirma solgt til tysk aktør

Siden 2014 har kapitalfonden Polaris været medejer af cateringfirmaet Det Danske Madhus, der primært servicerer de ældre med måltider i landets kommuner. Men nu har kapitalfonden og virksomhedens stiftere solgt virksomheden til det tyske cateringfirma Apetito, der er familieejet. Det oplyser Polaris i en pressemeddelelse, skriver FødevareWatch.dk.

Log ind