Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

At et godt måltid med lækkert kød og frisk salat er populært blandt mange, er Restaurant Flammen bevis på. På få år er familien Rosenfeldt Sunddal gået fra at eje et enkelt spisested til at have en kæde af 16 buffetrestauranter i ind- og udland. Men drømmen stopper ikke her. Nu udvider Flammen sit koncept med takeaway.

”Det er vigtigt, at vi bliver ved med at udvikle os, og Flammen TakeAway er et nyt forretningskoncept, som vi forventer os meget af, og som vi har glædet os til at præsentere danskerne for”, siger Flammens adm. direktør Piet Klein.

Flammen TakeAway er blevet testet i Næstved siden nytår, og i løbet af de kommende uger vil det så blive rullet ud i Herning, Viborg og Esbjerg.

Restaurant Flammen forventer at tilbyde takeway i alle kædens danske restauranter i løbet af 2019.

HORESTA: Takeaway boomer i Danmark

Mange danskere benyttede sig af takeaway i coronaårene, og tendensen til at nyde professionelt tilberedt mad i hjemlige omgivelser har bidt sig fast. Siden 2019 er antallet af takeaway-bestillinger vokset med 78,6 procent.

Log ind