Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Milliarderne flyder i en lind strøm gennem hele valgkampen, mens det kniber en kende med finansieringen. For med en rekordhøj beskæftigelse, er det svært at se, hvordan danske virksomheder kan få flere i arbejde og dermed øge skattegrundlaget, skriver mediet F5.

Netop det spørgsmål er med til at skabe nye alliancer i dansk politik. Det var tydeligt ved et valgmøde med HORESTA som arrangør for erhvervslivet, hvor Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet stod i et ringhjørne, mens Venstre og de Radikale stod i et andet. Ikke så overraskende vil finansminister Kristian Jensen (V) øge arbejdsudbuddet og fjerne bureaukratiske benspænd for virksomheder.

“Det er jo tudetosset, at vi holder fast i nogle regler, som ingen mening giver. Regler som at man skal have en dansk bankkonto til udbetaling af løn, selvom man kun skal arbejde her i ganske kort tid. Eller kravet om at man skal tjene 420.000 kr. (kendt som beløbsgrænsen, red.), selvom man sagtens kunne sænke den uden, der kommer løntrykkeri”, siger han ved en valgdebat arrangeret af HORESTA.

Læs hele historien her.

80.000 ledige hoteljobs i USA

USA’s hotelbranche kæmper for at skaffe flere medarbejdere, i år forventes ansat 45.000 nye. Manglen på arbejdskraft tvinger lønningerne op, det kan betyde dyrere hotelovernatninger.

Webinar: Genvejen til international arbejdskraft

Mange virksomheder har udfordringer med at rekruttere kvalificerede medarbejdere, men er du åben overfor at ansætte medarbejdere fra udlandet er der gratis hjælp at hente. Det kan du høre mere om på et webinar den 25. marts.

Log ind