Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Olga Hjermind bliver ny direktør for den nordiske ledergruppe i Radisson og kommer til at have det samlede ansvar for 60 hoteller og 15.000 værelser i Norge, Sverige, Danmark, Finland, Island og Baltikum, skriver TravelNews.dk.

”Vi er meget glade og stolte over at få Olga som ny CFO i regionen. Med sin omfattende og værdifulde oplevelse, både fra Radisson Hotel Group og rejsebranchen, er hun det perfekte match for dette job”, siger Tom Flanagan Karttunen, Area Senior Vice President i Nordeuropa for Radisson Hotel Group.

Olga har været hos Radisson Hotel Group siden 2005 med erfaring fra Baltikum og Norden. Hun er økonom fra Riga Technical University i Letland.

Stor hoteludvidelse skaber bekymring hos naboer

Et flertal af politikerne i Aalborg Kommune har sagt god for en hoteludvidelse, der kan give byen sit første femstjernede hotel. Men planerne er upopulære blandt beboere i området.

Århusiansk kokke-ikon er død

En af dansk madkulturs pionerer er død. Jonna Hald var kok og drev sammen med sin mand, kunstner og tjener Ulrik Witt, den franske restaurant »De fire Årstider« ved Åboulevarden, som var den første egentlige gourmetrestaurant i Aarhus, skriver Århus Stiftstidende.

Log ind