Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

I 2018 tjente Cabinn-kædens 10 hoteller samlet 82 mio. kr. efter skat, viser et dugfrisk regnskab for selskabet Cabinn Holding. Den bugnende egenkapital i ejeren Niels Fennets holdingselskab skyldes også, at der i 2018 blev optaget et lån på 1,3 mia. kr. i Cabinn Holding, som skal bruges igangværende byggeprojekter og fremtidssikring af forretningen, skriver Børsen.

Det store milliardlån er en måde at sikre sig mod, at man får brug for kapital fra de mange bejlere til fortsat at udvikle forretningen.

"Det er en fremtidssikring af koncernen på alle måder, for det kan være, at der kommer nogle magre år på et tidspunkt. Og så er det altid rart at have et vist beredskab, for vi lurer på andre projekter," siger Niels Fennet, der ikke vil uddybe på, hvor Cabinn lurer på nye hoteller.

Log ind