Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

En ny skikkelse stiller sig ved roret i den danske del af kaffekæden Espresso House, der har været på udkig efter en ny direktør i de seneste måneder. Nu overtager Claus Purup Skovfoged efter Nickolas Krabbe Bjerg, som forlod jobbet tidligere på året for at blive adm. direktør i hotelkæden Brøchner Hotels, skriver FødevareWatch.dk.

Claus Purup Skovfoged kommer fra en stilling som kommerciel direktør i færgeselskabet Fjord Line. Han har tidligere været driftsdirektør i Jensens Bøfhus.

I Danmark tæller Espresso House 59 butikker, og kæden har en ambition om at ramme 85 butikker inden 2022. Baresso er siden 2015 ejet af det tyske investeringsselskab Jab Holding, som også ejer Espresso House, der er den største kaffekæde i Norden.

Log ind