Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Mens vejrudsigten byder på noget blandet vejr, skinner solen på dansk turisme. Nye overnatningstal fra Danmarks Statistik viser, at 2019 begyndte godt for dansk turisme med blandt andet stor fremgang i overnatningerne i påsken.

Samlet set ligger de udenlandske overnatninger 7,6 procent højere i årets første fire måneder sammenlignet med samme periode sidste år. I alt var der 4,8 millioner udenlandske overnatninger i perioden, som udgør knap 20 procent af de udenlandske overnatninger på årsbasis.

”Dansk turisme er inde i en rigtig god udvikling. Det skyldes, at der er en gunstig økonomi på mange af vores vigtige markeder, flere direkte flyruter, øget hotelkapacitet i de større byer og en voksende interesse for Danmark i udlandet,” siger adm. direktør Jan Olsen, VisitDenmark og tilføjer:

”Den positive udvikling i turismen er fantastisk godt for væksten og beskæftigelsen i de mange byer og kystområder, som de udenlandske turister besøger."

Log ind