Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Airbnb skal pålægges strammere krav, da den fjerner boliger fra indbyggerne i byerne, som i stedet går til turister. Sådan lyder det i en fælles udtalelse fra ti europæiske storbyer, der beder EU om hjælp til at løse problemstillingen, skriver Ritzau.

Udtalelsen kommer på bagkant af et oplæg fra EU-Domstolens generaladvokat i april i en sag, hvor en fransk organisation har anklaget Airbnb for at drive udlejningsvirksomhed i strid med fransk lov.

Afgørelsen i den sag er endnu ikke kommet. Men generaladvokaten, der fungerer som en slags rådgiver for EU-Domstolen forud for en domsafsigelse, vurderer, at Airbnb's portal er en "tjenesteydelse i et informationssamfund" og ikke en traditionel boligudlejningsvirksomhed. De ti storbyer frygter, at det vil give Airbnb frie rammer til at operere i EU uden at have pligt til at dele oplysninger om udlejningerne med lokale myndigheder.

Læs hele historien her.

Log ind