Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Jan Hurtigkarl fylder 70 år i dag.

Fødselaren var som nyuddannet kok i 70’erne med til at udbrede fransk gastronomi i Danmark efter et ophold i Paris, og han var efterfølgende en af de ledende kræfter bag, at Danmark blev en af de tunge spillere inden for gastronomi.

Afsættet i Danmark var Gastronomique, som han åbnede sammen med sin far, Roy, i 1972.

Efterfølgende åbnede og drev Jan Hurtigkarl restauranter under eget navn – bl.a. ”Hos Jan Hurtigkarl”, der fik en stjerne i Michelinguiden. Han og faderen lavede også madprogrammer på Danmarks Radio fra 1975 til 1983.

I dag står han bag restauranten ”Mielcke & Hurtigkarl”, som han har åbnet med kokken Jakob Mielcke.

Log ind