Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Radisson Hotel Group, en af Danmarks mellemstore hotelaktører, kom ud af årets andet kvartal med en RevPAR 6,6 procent under samme tid sidste år. RevPAR er indtægt per tilgængeligt hotelværelse – revenue per available room. Radisson forklarer i en regnskabsmeddelelse den faldende RevPAR i Danmark med stadig flere udbudte hotelværelser i København, skriver Standby.dk.

At Københavns RevPAR var svag i årets andet kvartal, giver en af branchens største spillere Radisson ret i. Allan L. Agerholm er næstformand i HORESTA og koncernchef for BC (Bella Center) Hospitality Group. Allan Agerholm siger til STANDBY.dk:

”Vi kan genkende nedgangen i navnlig København fra andet kvartal af i år sammenlignet med sidste år. Rent banalt, så lå påsken i år i andet kvartal, men i første kvartal sidste år. Men det vigtigste budskab er, at det, der mangler i maj og juni i år sammenlignet med maj og juni sidste år, er simpelthen store arrangementer. Vi har i maj og juni i år to måneder stort set uden nogen større sportsarrangementer eller kongresser i København,” siger Allan Agerholm.

Log ind