Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

”Er det roomservice? Jeg vil gerne bestille en hvalp.”

Sådan kan det snart komme til at lyde på Kimpton Hotel Monaco i Denver, USA. De har nemlig opfundet en ny tilbudspakke til deres gæster, 'Puppies + Prosecco', hvor man får sendt en omgang bobler op til værelset – og en håndfuld nuttede hundehvalpe, skriver EB.dk.

I anledning af den nationale hundedag tilbyder de deres gæster, at de kan få en privat hundehvalpefest med i købet, når de booker et ophold i en af hotellets luksussuiter fra den 23. til den 26. august. Det skriver departures.com.

Antallet af gæster til festen vil være mellem seks og ti hvalpe, alt efter hvordan de små har det den dag, og man får en time til at lege med dem. Derudover vil en hvalpeekspert også være til rådighed til at svare på de eventuelle spørgsmål om, hvordan man tager sig af hvalpe.

Se også

Log ind