Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

I dele af København er der ved at være så mange turister, at de er tæt på at overtage byen, og det er en uheldig udvikling, mener formanden for Indre By Lokaludvalg i København, Bent Lohmann.

” Turisme er fint. Det handler om kulturel udveksling - og du går jo ikke i krig mod nogen, du har mødt. Men jeg vil gerne have, at turismen er på byens egne betingelser”, siger han til TV 2 Lorry.

Se indslaget her

Det er først og fremmest den del af Københavns Indre By, Bent Lohmann er bekymret for.

Han efterlyser en debat om, hvad slags by, hovedstaden skal være og siger, at hvis man for eksempel efterlyser mangfoldighed, så skal der være plads til håndværkere og mange små, butikker. Bent Lohmann mener også, at presset på byen med udlejningstjenesten Airbnb er blevet for stort.

”Det startede som noget, hvor man skulle bo hos hinanden. Nu er det en kæmpe pengemaskine. Jeg tror ikke, det var det, de selv forestillede sig,” siger han.

Log ind