Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Det populære måltids- og ready to cook-koncept Homemate køber cateringvirksomheden Maaltidet A/S for at styrke driften. Målet er at udnytte flere synergier og at få endnu mere gang i deres nye abonnementsbaserede ugekasser. 

”Måltidsmarkedet er inde i en utrolig udvikling, og vi har længe overvejet vores muligheder for at komme ind på markedet for aftensmåltider. Vi sagde ja til Homemate, fordi det er det helt rigtige match. Vores produktionsplatform kan supportere Homemate fra dag 1, da vi er vant til at producere og levere 4.000 velsmagende måltider hver eneste dag. Vi ser mange driftsfordele og synergier mellem de to virksomheder, og koblingen mellem en af landets stærkeste frokostvirksomheder og et af de mest gennemtænkte aftenkoncepter har stort potentiale,” siger Maaltidets Niels Andreæ, der bliver ny administrerende direktør i Homemate. Han erstatter den tidligere CEO og stifter, Eric-Alan Rapp, der dog stadig er en del af ejerkredsen.

Selskabet drives fortsat med to selvstændige brands – Maaltidets firmafrokoster og Homemates velkendte måltidsløsninger og ugekasser. I 2017 udvidede Maaltidet desuden med convenience-produkter, og i dag leverer virksomheden dagligt high-end produkter og færdigvarer til convenience-sektoren. Homemate udvidede ligeledes forretningen i 2018 med ugekasser på abonnement, hvor danske forbrugere får leveret to nemme måltider hver eneste uge – et produkt, der særligt taler til de travle børnefamilier, og som allerede nu er i voldsom vækst.

Århusiansk kokke-ikon er død

En af dansk madkulturs pionerer er død. Jonna Hald var kok og drev sammen med sin mand, kunstner og tjener Ulrik Witt, den franske restaurant »De fire Årstider« ved Åboulevarden, som var den første egentlige gourmetrestaurant i Aarhus, skriver Århus Stiftstidende.

Log ind