Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

De nordiske lande må gå sammen for at få netgiganter som Google og Facebook til at betale mere i skat. Opfordringen kommer fra den norske hotelejer og investor Petter Stordalen ifølge Ritzau, skriver Berlingske.

Stordalen, der ejer hoteller i blandt andet København, siger til den norske avis Klassekampen, at selskabernes praksis med at slippe billigt i skat er en trussel mod det norske velfærdssamfund og norske virksomheder. Som eksempel nævner Stordalen, at han betaler 80-100 millioner norske kroner om året for at annoncere via Google. Tidligere blev annoncekronerne brugt på norskejede aviser.

”Hvor meget tror du, at Google betaler til fællesskabet? De fjerner grundlaget for det, som mange norske virksomheder beskæftiger sig med, men de giver intet tilbage til velfærdsstaten,” siger han.

Log ind