Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Til februar samles stjernekokke og pressefolk fra hele Norden i Aarhus, når verdens mest anerkendte gastro-guide drysser stjerner over nordiske restauranter af Michelin-kaliber. Det bliver første gang nogensinde, at 'Guide Nordic Countries' finder sted uden for en hovedstad, skriver Ugeavisen Vejle.

”Vi ser frem til at fejre de nordiske restauranter i Aarhus. De senere år har byen udviklet sig stærkt, og er i dag et økonomisk, kulturelt og kulinarisk kraftcenter i Danmark. Som en stor studie- og havneby favner Aarhus nye idéer og tradition. Det gennemsyrer også den gastronomiske scene. Her er toprestauranterne innovative, men ligger tit side om side med mere enkle steder, der stadig deler begejstringen for de fine råvarer, Danmark tilbyder”, siger Gwendal Poullennec, international direktør for Michelin Guiden.

Udover Restaurant MeMu i Vejle har Restaurant Ti Trin Ned i Fredericia også en stjerne.

Stort hotelbyggeri i Aarhus midtby er gået i gang

Selvom det tog sin tid at få de rette godkendelser til at begynde opførslen af Comwells store tilbygning, så er det ikke til at overhøre, at entreprenøren nu har fået grønt lys til at gå i gang.

Log ind