Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Efter otte år på posten som direktør for Kokkelandsholdet forlader Sten Slot Knudsen posten for at trappe ned.

”Lige før Jul fik jeg en blodprop, hvilket jeg betragter som en alvorlig advarsel, og det er ikke sikkert at jeg får nummer to.  Efter moden overvejelse og efter samråd med læger, familie og venner, har jeg valgt at lette foden fra speederen og sætte farten ned fra 180 til 110 og det indbefatter, at jeg har valgt at opsige mit job som direktør for Kokkelandsholdet”, siger Sten Slot Knudsen.

Han forbliver på posten indtil, der er fundet en afløser, og afløseren er kommet i gang med arbejdet. 

Foreningen Kokkelandsholdet, National Culinary Team of Denmark, blev oprettet i 2006 og arbejder for fremme af dansk gastronomi gennem fokus på råvarer af ypperste klasse, talentpleje og innovativ gastronomisk udvikling.

Log ind