Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Kokkelandsholdet har netop sat det ledelseshold, der skal toppe sidste års flotte placering ved VM i Luxembourg, hvor holdene samlet hentede fire guld-, en sølv- og en bronzemedalje. Det nye team skal sætte kursen frem imod mere metal til Danmark ved OL for Kokkelandshold, der afvikles 14.-19. februar 2020 i Stuttgart.

Kokkelandsholdet (Junior) og Kokkelandsholdet (Senior) får Per Hallundbæk som ny team manager.  Per driver Hallundbaek Food i Odense, og har en fortid som leder af og køkkenchef på Falsled Kro. Han er ligeledes mangeårig dommer i konkurrencen Årets Kok.

Mette Gassner fra Michelin-restauranten Ti Trin Ned i Fredericia, bliver ny Assisterende Team Manager for begge hold. Mette har selv en fortid som medlem af Kokkelandsholdet, og var med til VM i Luxembourg i 2014. Herudover er hun dommer ved ”Årets Kok” og benyttes som censor.

På Cateringlandsholdet bliver Lars Brynjulf Nielsen ny Team Manager. Casper Bøgeskov er ansat som Landsholdets Kok, og får ansvaret for support til sponsorer og arrangementer. Gitte Vinther er ansat til varetagelse af sekretariat og bogholderi, hvor hun afløser Christina Wuiff.

Log ind