Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Med en vækst på mere end 100 mio. kr. om året, rundede den frivillige indkøbsforening Samhandel et samlet indkøb hos udvalgte leverandører på lidt over 800 mio. kr. i 2018. Indkøbsforeningen kommer dermed til at aflevere i omegnen af 96 mio. kr. tilbage til deres 327 medlemmer fra den danske hotel-, restaurations- og cateringbranche.

I 2017 nåede omsætningen knap 686 mio. kr., hvoraf foreningen afleverede små 80 mio. tilbage til de dengang 315 medlemmer. Noget, der i den grad kan ses på medlemmernes bundlinje.

”Vi vil gerne være med til at skabe en sundere HoReCa branche i Danmark. De penge, som vores medlemmer sparer, skubber vi ud i branchen igen, fordi vi tror på, at øko-systemet fungerer bedst på den måde. Vi har alle set, hvordan hotels.com og booking.com disruptede markedet og med ét overtog en stor del af vores medlemmers fortjeneste. I Samhandel har vi derfor fokus på ”bagsiden” af butikken, men som medlemsejet organisation sørger vi for, at pengene bliver hos medlemmerne og ikke forsvinder ud af branchen og landet,” fortæller Torben Serritslev, der er adm. direktør i Samhandel. Torben Serritslev startede i Samhandel tilbage i 2014, og indkøbsforeningen har oplevet vækst igennem alle årene.

Er jeres virksomhed interesseret i at høre mere om Samhandel, har HORESTA en fordelagtig medlemsaftale til glæde for medlemmerne. Læs mere om fordelene her.

Fristen nærmer sig for stort hoteludbud

Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) har offentliggjort genudbuddet af den statslige aftale for hotelovernatninger. Du kan nu byde ind på aftalen indtil den 18. oktober 2022 kl. 13:00.

Log ind