Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Kragerup Gods investerer millioner i udbygning af hoteldriften i 2019. Samtidig lancerer Kragerup Danmarks første store bounce-bane, der skal sidestilles med godsets berømte go high-anlæg. Bounce er et trambolin-anlæg, der er lige så udfordrende som go high i træerne - men ikke i de samme højder, skriver SN.dk.

”Bortset fra et mindre, legeplads-lignende anlæg er der ikke tilsvarende i Danmark. Det er 10 år siden, vi byggede go high i parken, og vi er siden blevet kopieret 25 steder i landet. Vi kan ikke leve af at kopiere de andre, så vi bliver nødt til at opfinde noget nyt”, sagde godsejer Birgitte Dinesen i sin tale til godsets nytårskur, der foran et meget talstærkt antal gæster blev afviklet i hovedbygningen.

Kragerup Gods bygger samtidig ud med 15 nye værelser i 2019.

Log ind